Hvad kan vi gøre ved denne udfordring?
På sponsorrejsen i november 23 besøgte vi et lokalt produktionsanlæg, der laver filtre til at rense vandet for fluorid - Defluoridation Technology Project, DTP.
Her fik vi demonstreret hvordan de laver benkul af dyreknogler, som bliver brændt ved høj varme, knust og puttet i et filter. Idet vandet løber igennem dette filter, vil fluoridet binde sig til benkullet og dermed er vandet renset.
Benkullet skal skiftes jævnligt, afhængig af koncentrationen af fluorid.
DTP har efterfølgende målt koncentrationen af fluorid i drikkevandet på børnehjemmene og det viste sig at det var 20 gange så højt som det anbefalede indtag.
Det er derfor rigtigt vigtigt at få renset vandet, så børnene ikke får dårligere tænder eller andre skader.