Mtoto Tanzania


"Et barn i Tanzania"


  • Hvem er vi?
    • Sådan arbejder vi
    • Mød vores folk
    • Vores historie
    • Referat og regnskab
    • Kontakt
  • Vores arbejde
    • Børnehjemmet
    • Familiehjemmene
    • Nødhjælpsfamilier
    • Skoleprojekt
  • Nyheder
  • Donationer
    • Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen
  • Rejs til Tanzania
    • Sponsorrejse
    • Rejsedagbog
    • Frivillig
    • Retningslinjer på rejsen
  • STØT OS

vi arbejder for at hjælpe børn ud af fattigdom



Tanzania har vidtrækkende problemer med fattigdom – og det har voldsomme konsekvenser for landets befolkning. Og ikke mindst for landets børn.


Med udbredt fattigdom, kan det være svært at få rent vand og ordentligt mad til familien. 35% af Tanzanias mindste børn er fejlernærede. Samtidig er en opvækst med vold langt fra særtilfælde. 75% af alle børn har været udsat for vold i enten hjemmet, skolen eller på gaden. I mange områder er tanzanianske piger meget udsatte. På trods af forbud er omskæring af piger stadig en udbredt praksis, og mange unge piger bliver gift væk, inden de er fyldt 18.


Alle børn har ret til syv års gratis skolegang, men selv i de offentlige skoler skal man betale for skoleuniformer, bøger og mad i skolen. Det har mange ikke råd til. I de offentlige skoler er der typisk 100 børn til én lærer. Det betyder, at mange børn går ud af 7. klasse uden at kunne læse eller skrive. En stor del gennemfører ikke grundskolen – og af dem der gennemfører, er det de færreste, der har råd til videre uddannelse. Det har store konsekvenser for børnenes senere liv. Med sparsom eller ingen uddannelse er det svært at få arbejde, og mange unge ender i ekstrem fattigdom.


I Mtoto Tanzania arbejder vi for at støtte udsatte børn og unge ved at sikre dem en tryg base, hvor alle deres basale behov er dækket, og hvor de er sikret adgang til uddannelse af høj kvalitet. Lige nu støtter vi mere end 50 børn – med din hjælp, kan vi støtte endnu flere.



Vær med til at gøre en forskel

Vi arbejder aktivt for 8 ud af FN's 17 verdensmål



Vi mener, at uddannelse er vejen ud af fattigdom. Ved at kæmpe for at udsatte børn får gode uddannelser, der giver gode fremtidsmuligheder, arbejder vi for at nedkæmpe fattigdom på længere sigt.



Mange af Mtoto Tanzanias børn har allerede i en tidlig alder oplevet sult og fejlernæring. Vi sikrer børnene nærende mad og tilbyder dem bedre livsvilkår, der mindsker risikoen for, at de selv skal opfostre børn i sult.



Vi kæmper for, at børn skal have god uddannelse, nærende mad og tryghed. Sådan forebygger vi en lang række sygdomme og højner det generelle sundhedsniveau blandt børnene.



Alt for mange børn lærer aldrig at læse eller skrive. Vi arbejder for at sikre udsatte børn en god uddannelse, der giver bedre muligheder i deres videre liv.



Mange unge piger får ikke mulighed for at gå i skole, blandt andet på grund tidligt ægteskab og teenagegraviditeter. Vi kæmper for at alle børn – på tværs af køn – får adgang til en tryg barndom og god skolegang.



I det nordlige Tanzania har drikkevandet en meget højt koncentration af flourid. Den høje flouridkoncentration har store konsekvenser for børns udvikling og knogler. Med støtte fra Medarbejdernes Honorarfond i NOVO har alle børnehjemmene fået vandfiltre, der sikrer adgang til rent og sundt drikkevand.



⅓ af Tanzanias befolkning lever i ekstrem fattigdom – og det betyder en opvækst, hvor dine livsmuligheder er indskrænket fra barnsben af. Ved at støtte nogle af verdens fattigste og mest udsatte børn kæmper vi for en verden med mindre ulighed.



FN’s 16. verdensmål bestræber sig på at stoppe al vold mod børn. I Tanzania bliver alt for mange børn i dag udsat for vold og misbrug. Vi arbejder for at børnene skal have en tryg opvækst – uden fysisk eller psykisk vold.




Vær med til at gøre en forskel


Støt mtoto tanzania

Vi arbejder med både Danske og tanzanianske værdier



I Mtoto Tanzania taler vi meget om dét at være nysgerrige. Faktisk ser vi nysgerrighed som en af vores vigtigste værdier i foreningen. Nysgerrighed på kulturen, på behovene og på nye perspektiver.


Jeg har flere gange kommet til at tro, at jeg vidste lige præcis, hvad børnene og plejemødrene havde brug for – uden at spørge først. Et godt eksempel er, da Mtoto Orphanage fik foræret en vaskemaskine i gave. Jeg var ellevild; for nu ville hverdagen blive meget nemmere for Clara og børnene. Men Clara satte aldrig vaskemaskinen til. Den stod og samlede støv, mens Clara og børnene fortsatte tøjvasken i hånden. Da jeg spurgte Clara, om det ikke snart var tid til at tage maskinen i brug, rystede hun smilende på hovedet af mig. “At vaske tøj er en social begivenhed for os. Det er noget tid vi tager ud af dagen for at hjælpes ad om en huslig pligt… Og børnene kommer ikke til at leve et liv, hvor de altid har en vaskemaskine. Hvad skal de gøre, når de flytte på Secondary school, og igen har lært dem, hvordan de vasker deres tøj?” svarede hun.


Vaskemaskinen endte med at blive solgt. Helt ubrugt. For hende var den ubrugelig – for mig var den en god påmindelse om, at mine behov ikke nødvendigvis er plejemødrenes. Eller børnenes. Og det er derfor, at nysgerrighed er en af Mtoto Tanzanias vigtigste værdier. Mtoto Tanzania eksisterer for børnene. Det er børnenes behov, vi skal forstå. Og det er deres kultur, vi skal følge.


Jeg har brugt mange år af mit liv i Tanzania, og Arusha føles efterhånden som mit andet hjem. Men jeg kommer aldrig til at kende den tanzanianske kultur, som Mtoto Tanzanias plejemødre og børn gør. Derfor er det min – og foreningens – fornemmeste opgave at lytte og spørge ind. Deres stemmer er de vigtigste. Det er så vigtigt at børnene vokser op med tanzanianske værdier, selvom de bor i et hjem, hvor det danske flag er blevet lavet i perleplader og hængt op ved siden af det tanzanianske. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi ikke bytter den tanzanianske majsvælling ud med cornflakes, selvom vi i Danmark synes det smager bedre.


Men når det så er sagt, så har vi alligevel ikke kunne – eller ville – ligge alle de danske værdier ved døren. Det har været fuldstændig afgørende for mig, at der i alle Mtoto Tanzanias hjem er et stort fokus på omsorg. Alle børnene skal føle sig set, hørt, og de skal have et stort kram. På den front har jeg taget noget af det danske pædagogstudie med mig til Tanzania. Derfor satte jeg mig ned med Clara, inden vi åbnede det første børnehjem. Vi brugte dagevis på at tale om, hvad der er vigtigt i et barns opvækst. Jeg kom med perspektiver fra min uddannelse og mit liv i Danmark, og hun kom med perspektiver fra sit liv i Tanzania. På den måde blev vi enige om, hvordan opvæksten på Mtoto Orphanage skulle se ud. I dag, 9 år senere, har jeg stadig ugentlige samtaler med Mtoto Tanzanias plejemødre, hvor vi udveksler erfaringer, diskuterer problemstillinger og forsøger at lære af hinanden.



– Line Olsen, Mtoto Tanzanias bestyrelsesformand.



Vores Retningslinjer for modtagelse af nye Børn



1. Familiebesøg og vurdering

Først besøger vi barnets familie for at få en grundig forståelse af deres livshistorie og levevilkår. Denne vurdering hjælper os med at lære barnets baggrund og de udfordringer, de står overfor, at kende.

2. Vurdering af behovet for støtte

Efter vurdering af familiens situation beslutter vi, om barnet kan blive boende i hjemmet med ekstra støtte, eller om de har brug for at flytte ind på et af vores centre. Flytning fra hjemmet er altid sidste udvej og anvendes kun, når familiens miljø er farligt eller skadelig for barnets trivsel og udvikling.

3. Sikring af barnets sikkerhed

Hvis hjemmemiljøet vurderes at udgøre en betydelig risiko for barnets sikkerhed eller udvikling, arrangerer vi barnets flytning til et af vores centre. Vi tager denne beslutning med stor omhu for at sikre barnets følelsesmæssige og sociale stabilitet.

4. Sundhedstjek

Før barnet officielt flytter ind på et af vores centre, vil de blive taget til et sundhedstjek på det lokale hospital. Dette sikrer, at eventuelle sundhedsmæssige udfordringer bliver opdaget og håndteret, så barnet er i god sundhed ved ankomsten. Resultaterne opbevares i barnets journal til fremtidig opfølgning.

5. Involvering af familien

Inden barnet flytter ind, inviteres familien til at besøge centeret. Dette giver dem mulighed for at lære miljøet og de personer, der skal tage sig af deres barn, at kende, så de føler sig trygge og inddraget i processen.

6. Barnets første dag på centeret

På barnets første dag skaber vi en varm og imødekommende atmosfære gennem en række aktiviteter:

  • Rundvisning på centeret: Vi viser barnet og dets værge rundt og introducerer dem til omgivelserne.
  • Venskab og fællesskab: De andre børn på centeret opfordres til at tage godt imod det nye barn og støtte dem i at vænne sig til deres nye hjem.
  • Gruppeaktiviteter: Børnene deltager i lege og aktiviteter for at lære hinanden at kende og fremme en følelse af fællesskab.
  • Fælles måltid: Vi spiser et måltid sammen, med det nye barn og dets værge, for at skabe en følelse af fællesskab og hjælpe det nye barn med at føle sig som en del af centerets familie.

7. Dokumentation af barnets oplysninger

Vi udfylder de nødvendige papirer og sikrer, at vi har alle de oplysninger der kræves.

8. Uddannelse og fremtidsmuligheder

Uddannelse er central for vores mission. Når barnet er faldet til på centeret, vil det blive introduceret til dets nye skole, f.eks. Tumaini Mission School eller en anden passende skole i nærområdet. For børn, der skal starte i skole, arrangeres interviews til klasseindplacering.

9. Opretholdelse af familiekontakt

Selvom barnet bor på centeret, er det vigtigt at opretholde kontakten med familien. Forældre eller værger kan ringe regelmæssigt og besøge barnet en gang om måneden, på den sidste lørdag i måneden.

10. Forsyning af nødvendige personlige genstande

Ved ankomst vil barnet modtage nødvendige personlige genstande som tandbørste, håndklæde, tæppe og andre vigtige ting, der sikrer, at de føler sig trygge og så de basale behov er opfyldt



Mtoto Tanzania



CVR: 36 12 59 85



Tlf: +45 6015 7473


Mail: medlem@mtototanzania.dk