I Mtoto Tanzania taler vi meget om dét at være nysgerrige. Faktisk ser vi nysgerrighed som en af vores vigtigste værdier i foreningen. Nysgerrighed på kulturen, på behovene og på nye perspektiver.
Jeg har flere gange kommet til at tro, at jeg vidste lige præcis, hvad børnene og plejemødrene havde brug for – uden at spørge først. Et godt eksempel er, da Mtoto Orphanage fik foræret en vaskemaskine i gave. Jeg var ellevild; for nu ville hverdagen blive meget nemmere for Clara og børnene. Men Clara satte aldrig vaskemaskinen til. Den stod og samlede støv, mens Clara og børnene fortsatte tøjvasken i hånden. Da jeg spurgte Clara, om det ikke snart var tid til at tage maskinen i brug, rystede hun smilende på hovedet af mig. “At vaske tøj er en social begivenhed for os. Det er noget tid vi tager ud af dagen for at hjælpes ad om en huslig pligt… Og børnene kommer ikke til at leve et liv, hvor de altid har en vaskemaskine. Hvad skal de gøre, når de flytte på Secondary school, og igen har lært dem, hvordan de vasker deres tøj?” svarede hun.
Vaskemaskinen endte med at blive solgt. Helt ubrugt. For hende var den ubrugelig – for mig var den en god påmindelse om, at mine behov ikke nødvendigvis er plejemødrenes. Eller børnenes. Og det er derfor, at nysgerrighed er en af Mtoto Tanzanias vigtigste værdier. Mtoto Tanzania eksisterer for børnene. Det er børnenes behov, vi skal forstå. Og det er deres kultur, vi skal følge.
Jeg har brugt mange år af mit liv i Tanzania, og Arusha føles efterhånden som mit andet hjem. Men jeg kommer aldrig til at kende den tanzanianske kultur, som Mtoto Tanzanias plejemødre og børn gør. Derfor er det min – og foreningens – fornemmeste opgave at lytte og spørge ind. Deres stemmer er de vigtigste. Det er så vigtigt at børnene vokser op med tanzanianske værdier, selvom de bor i et hjem, hvor det danske flag er blevet lavet i perleplader og hængt op ved siden af det tanzanianske. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi ikke bytter den tanzanianske majsvælling ud med cornflakes, selvom vi i Danmark synes det smager bedre.
Men når det så er sagt, så har vi alligevel ikke kunne – eller ville – ligge alle de danske værdier ved døren. Det har været fuldstændig afgørende for mig, at der i alle Mtoto Tanzanias hjem er et stort fokus på omsorg. Alle børnene skal føle sig set, hørt, og de skal have et stort kram. På den front har jeg taget noget af det danske pædagogstudie med mig til Tanzania. Derfor satte jeg mig ned med Clara, inden vi åbnede det første børnehjem. Vi brugte dagevis på at tale om, hvad der er vigtigt i et barns opvækst. Jeg kom med perspektiver fra min uddannelse og mit liv i Danmark, og hun kom med perspektiver fra sit liv i Tanzania. På den måde blev vi enige om, hvordan opvæksten på Mtoto Orphanage skulle se ud. I dag, 9 år senere, har jeg stadig ugentlige samtaler med Mtoto Tanzanias plejemødre, hvor vi udveksler erfaringer, diskuterer problemstillinger og forsøger at lære af hinanden.