Enken Neems og hendes fire børn.





3. januar 2024



Mtoto Tanzania samarbejder med lokale aktører i Arusha og omegn og blev her bekendt med en familie, der havde akut behov for hjælp.

Familien ernærer sig ved landbrug som rigtig mange familier i Tanzania gør.


Livet tog en drejning

For tre år siden kørte Neemas mand og far til børnene galt på sin motorcykel og var indlagt to mdr. inden han desværre til sidst afgik ved døden.

Dette har haft en stor omkostning for familien – ud over savnet, da det kostede en del at have faren indlagt og efterfølgende har det været rigtig svært for Neema at kunne mætte børnene og sende dem i skole.

Endvidere måtte de sælge/pantsætte deres marker for at kunne betale for hospitalsopholdet.


Ved lokale kræfters hjælp er markerne nu købt tilbage og i år er der heldigvis også kommet regn – efter flere års tørke. Så Neema kan selv dyrke grøntsager nu og måske sælge overskydende varer på markedet.


Men det dækker kun lige det allermest basale og i nogle perioder heller ikke det. Der er derfor stort behov for støtte og sponsorer, så børnene kan komme i skole og på sigt forhåbentlig få en uddannelse og komme ud af fattigdommen.


Vi besøgte familien på sponsorrejsen i november.

De bor i en lille landsby en lille times kørsel nordvest for Arusha op ad en masse bumlede jordveje.






De var alle hjemme

Vi mødte fire lidt beklemte, men sunde og kære børn. De var lidt overvældede over at få besøg af 6 hvide damer, men især den yngste Gadiely tøede hurtigt op og gik i gang med at lege med det Duplo vi havde med til dem. .



Vi havde gaver med

Nogle medbragte madvarer med samt tøj og sko til familien. Dette var også tiltrængt, det virkede som om de kun lige havde det allermest nødvendige og det skar lidt i hjertet at se de bare fødder i klip-klapper i mudder og kold regn…





Endvidere kunne vi hjælpe dem med at få et nyt solcellebatteri, så de igen havde lys om aftenen i huset og børnene kunne lave lektier og lege sammen efter kl. 18, hvor det bliver mørkt.

Batteriet var gået i stykker for længe siden og der var ikke penge til at få det udskiftet.







Formålet med besøget var at fortælle Neema, at vi har sponsorer til at kunne tilbyde hendes datter Rita plads på vores børnehjem Mtoto Orphanage og betale for hendes skolegang.

Det blev Neema meget glad og lettet over at høre og vil rigtig gerne tage imod tilbuddet.


Men der er behov for at støtte de andre børn også!


Den ældste dreng Kelvin går nu i 6. klasse på den lokale skole, hvor han går frem og tilbage, en tur på cirka 45 minutter hver vej.

Neema har ikke mulighed for at sende ham i skole mere end et år mere, da det lokale skoletilbud ophører efter 7. klasse.


Hvis vi kan skaffe sponsorer til Kelvin, kan vi støtte ham og familien det sidste år i Primary School og herefter sende ham på Secondary School og give ham en chance for at få en uddannelse.

Dette vil aflaste familiens samlede situation.


Gasper går i 2. klasse på samme lokale skole. Han vil med støtte fra sponsorer, flytte på børnehjemmet sammen med Rita i starten af januar, gå i skole sammen med hende og således også få meget bedre muligheder for at klare sig i fremtiden. Dette kunne vi først fortælle Neema efter vores besøg, da vi skulle skaffe sponsorere til Gasper. Neema blev meget overvældet og lettet over at Gasper får samme muligheder som sin søster.


Rita er skolestarter og det er allerede aftalt hun flytter ind på børnehjemmet i starten af januar.


Gadiely er fire år og skal blive hjemme hos Neema indtil skolestart. Hvis vi får flere sponsorere kan vi allerede nu starte hjælpen til Gadiely og dermed sikre at han får mad, tøj og mulighed for at besøge sine søskende sammen med sin ældste bror og mor.


Neema er meget taknemmelig for hjælpen indtil videre. Hun kan med vores hjælp besøge børnene på børnehjemmet ligesom de kommer hjem på besøg og er hjemme i ferier.


I Tanzania er der offentlige skoler fra 0.-7., hvor det er gratis at gå, men man skal selv betale for skoleuniformer, blyanter, hæfter mm og der er nogle eksamensudgifter undervejs. Herefter kan man komme videre til Secondary School, hvilket for langt de fleste er en stor udgift. Det er kun de allerdygtigste der bliver tilbudt en gratis plads her. Det foregår oftest på kostskoler – lidt ala vores efterskolesystem. Herefter kan man gå videre til faglige eller mere boglige uddannelser. Der er således mange børn, der kun får 7 års uddannelse. Vi besøgte nogle skoler på vores tur, her så vi glade børn i fine uniformer. Der er 40+ i klasserne og undervisningen foregår på tavlen og har mest karakter af udenadslære. Det foregår på swahili i de små klasser, men overgår på et tidspunkt til engelsk.