Det er ikke alle børnene, der har en nogen eller noget at vende tilbage til. De børn, der ikke har en landsby at besøge, kommer med deres plejemor på juleferie. På Mtoto Orphanage tager Clara foreksempel altid tre børn med til hendes mor i Dar es Salaam og hos Tumaini Topsil tager Merysiana altid 2 børn med til hendes massai-landsby i Kiteto.
Vi ser mange gode ting ved børnenes hjemrejse, for de børn der kan.
Vi tror på, at det er vigtigt at kende sin egen livshistorie for at forstå sig selv og udvikle sin personlighed. Vi ser en enorm værdi i, at de børn der kan, bevarer en relation til deres ophav og til deres livsvidner, selvom deres liv har taget en helt anden retning. December er en måned, hvor børnene ser deres familier. Bedstemødre, forældre, tanter og ældre søskende. Det er en måned, hvor de plejer deres relationer, og fortæller om alt de har lært, om deres venner, deres hverdag.
Det er også en måde at bevare kulturen bedst muligt. Mange af børnene kommer fra det, vi kalder massai-land. Massai-folket er rige på kulturelle normer og traditioner, og for mange – både børn og voksne – er det en stor ære at være massai. Det betyder noget for børnene stadig at kunne danse de traditionelle danse, tilberede de traditionelle måltider og få anledning til at klæde sig i de traditionelle dragter. Med andre ord, er det vigtigt for børnene at værne om deres kulturelle ophav. Det vil vi enormt gerne støtte børnene i så godt som overhovedet muligt.
Men det er ikke nødvendigvis helt nemt at skulle rejse hjem til sin landsby en hel måned om året. De fleste børn har vænnet sig til en bedre levestandard i deres nye hjem, og det er uden tvivl en omvæltning at skulle tilbage til et mere simpelt liv for en stund.
At gå fra klinkegulv til lerhytte. Fra varme brusebade til en 8-kilometers gåtur efter vand. Fra skolegang til husligt arbejde.
Og ikke mindst at skulle undvære sine plejebrødre og -søstre for en stund.
Derfor gør vi os umage for at støtte børnene mest muligt under hjemrejsen. Plejemødrene taler i telefon med deres plejebørn minimum en gang om ugen, og holder sig hele tiden opdateret på deres trivsel. Da alle børnene kommer fra trange kår, sender vi en hjælpepakke med dem hjem. De vender altså tilbage til landsbyen med ris, olie, bønner, osv.
Selvom vi sender hjælpepakker med, ser vi nogle gange, at et barn har tabt sig på den måned, de har været i landsbyen – og vi forstår, at det kan være svært for børnene ikke at dele med alle omkring sig.
Vægten kommer heldigvis hurtigt igen, når vi alle samles på børnehjemmet og i familiehjemmene igen. Efter juleferien er gensynsglæden altid stor. Børnene fortæller, at de er glade for at være hjemme igen – men de fortæller også, at det har været godt, at være tilbage i landsbyen og bruge tid med deres familiemedlemmer.
