Sammen skaber vi trygge rammer for børn i Tanzania
Bag Mtoto Tanzania står en række virksomheder og fonde, som gennem deres engagement er med til at skabe varige forandringer for udsatte børn.
Vi ser vores hovedsponsorer som langsigtede samarbejdspartnere. Deres støtte gør det muligt at udvikle nye projekter, skabe stabile rammer og sikre, at børnene mødes med omsorg, tryghed og muligheder for en bedre fremtid.
Vi er dybt taknemmelige for deres tillid og opbakning.
Hovedsponsorer

Hovedsponsor
Topsil har gennem en årrække været en af Mtoto Tanzanias vigtigste samarbejdspartnere.
Virksomhedens støtte gjorde det muligt at etablere Tumaini Topsil, som i dag danner rammen om et trygt hjem for børn, der har brug for omsorg, stabilitet og nærvær.
Topsils engagement har haft en varig betydning for Mtoto Tanzania, og vi er stolte af det samarbejde, vi har opbygget gennem årene.
Støtten har blandt andet bidraget til:
• Etableringen af Tumaini Topsil
• Drift og udvikling af hjemmet
• Trygge rammer for børnene

Hovedsponsor
HR-Fonden har gjort det muligt at etablere Tumaini Mothers, et hjem skabt med fokus på nærvær, tryghed og familiære rammer for børnene.
Fondens støtte har været afgørende for, at projektet kunne blive en realitet, og vi er meget taknemmelige for deres tillid til vores arbejde.
Støtten har blandt andet bidraget til:
• Etableringen af Tumaini Mothers
• Langsigtet og bæredygtig udvikling af Mtoto Tanzania

Hovedsponsor
Gennem Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen, har medarbejderne gennem årene støttet en række projekter og initiativer i Mtoto Tanzania.
Deres engagement har været med til at udvikle organisationen og skabe bedre vilkår for børnene. Vi er stolte af samarbejdet og taknemmelige for den store opbakning.
Støtten har blandt andet bidraget til:
- Vandrensningsfiltre
- Ekstra undervisning til børn der har svært ved at følge med i undervisningen
Vil din virksomhed være med?
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke og langsigtede partnerskaber.
Derfor samarbejder vi med virksomheder, fonde og organisationer, der ønsker at tage et socialt ansvar og bidrage til en bedre fremtid for udsatte børn i Tanzania.
Et partnerskab kan bestå af økonomisk støtte, donation af produkter eller faglig sparring.
Sammen finder vi den løsning, der giver mest værdi, både for børnene og for samarbejdspartneren.
Har din virksomhed lyst til at blive en del af Mtoto Tanzania?
Vi hører gerne fra jer til en uforpligtende dialog om mulighederne for et samarbejde.

