Mtoto Tanzania


"Et barn i Tanzania"


  • Hjem
  • Støt Mtoto Tanzania
  • Om
    • Om Mtoto Tanzania
    • Genesis Orphanage
    • Mtoto Tumaini
  • Frivillig

HAR LYST TIL AT HØRE MERE OM ET FRIVILLIGOPHOLD?


Send os en mail

Rejs ud som frivillig



At rejse ud som frivillig er ikke en ferie, men derimod en enestående mulighed for at lære en masse om en fremmede kultur, samt skabe nye og spændende relationer til de mennesker du møder under dit ophold.

Vi anbefaler altid at rejse minimum to personer, det kan være rart at have en at vende dagens oplevelser med. Dog er det muligt at rejse ud alene.

Hvor længe du ønsker at være frivillig er op til dig.



Din personlige udvikling



Udbyttet af et frivilligophold er stort, særligt når det kommer til dig og det kendskab du vil få til dig selv. Du vil uden tvivl kunne mærke en forandring i dig selv, når du gør en forskel for andre. Det kan tage tid at finde sig til rette og acceptere at man i Tanzania ikke altid kan kontrollere de lokale forhold. Den store kontrast mellem Danmark og Tanzania kan være overvældende, og dit syn på verden bliver sat i et helt nyt perspektiv, ud fra de oplevelser du hver dag får i Tanzania. 




Arbejdet som frivillig



Som frivillig hos Mtoto Tanzania, bliver du en del af teamet og af det arbejde foreningen gør for udsatte børn i Tanzania. Din indsats har betydning og derfor er det en obligatorisk opgave som frivillig hos Mtoto Tanzania, at skrive hjem om dit arbejde, samt tage billeder, som må deles på de sociale medier.


Du vil nå rundt til flere af foreningens projekter, hvor du vil møde børn og ansatte.



Mtoto Orphanage



Mtoto Orphanage er et børnehjem der huser 11 børn i alderen 6-14 år og en barnepige, Clara.


Det primære arbejde for dig/jer som frivillig på børnehjemmet, ligger i eftermiddagstimerne, når børnene er hjemme fra skole. Her hjælpes børnene med deres lektier, og andre forberedelser til næste skoledag.


I weekenderne er der mulighed for at lave forskellige aktiviteter med børnene, som du planlægger.



Tumaini Home



Tumaini Home er et familiehjem der huser 5 børn og en plejemor, Anastasia. To af børnene er Anastasias egne. Tumaini Home ligger i gåafstand til Mtoto Orphanage og Tumaini Mission Trust.


Du vil som frivillig få mulighed for at besøge hjemmet, og tilbringe timer med børnene og hjælpe Anastasia med praktiske gøremål.



Nødhjælpsfamilier



Som frivillig kan du være med til at uddele mad og andre fornødenheder til familierne, samt deltage i de jævnlige besøg, hvor vi sikrer trivsel både hos børn og voksne.


Vi afholder indimellem workshops, med aktuelle temaer. Her inviteres også udefrakommende forældre. Du som frivillige kan i samarbejde med Merysiana (projektkoordinator), afholde en workshop for forældre med selvvalgt tema, du har viden indenfor.

Dette kan være indenfor børn og børneopdragelse, økonomi, sundhed mm.


Afholdelse af workshop aftales nærmere med Line fra bestyrelsen.



Tumaini Mission Trust



Tumaini Mission Trust er en engelsktalende, kristen privatskole (Primary School).

Her går størstedelen af børnene tilknyttet Mtoto Tanzania.

Skolen ligger i gåafstand til børnehjemmet, og du har som frivillig mulighed for at arbejde hjælpelærer, samt undervise klasser efter aftale med inspektøren.


Arbejdstider og ansvarsområder aftales individuelt.



Mtoto Tanzania



CVR: 36 12 59 85