Logo
Bliv medlem
Logo
Bliv medlem

Julitha vælger sundhedsvejen🌿

Julitha vælger sundhedsvejen🌿

Julitha har siden januar været hjemme, ligesom mange andre unge i Tanzania, der venter på at starte på deres næste uddannelsestrin. I Tanzania begynder colleges først nye hold i september og oktober, og derfor har de seneste måneder været præget af ventetid, forventninger og overvejelser om fremtiden.

Efter sin afsluttende eksamen kunne Julitha se tilbage på sin tid i secondary school med stolthed – hun bestod rigtig flot. Resultaterne gav hende mulighed for at fortsætte i Form Five og Six, som er den klassiske vej videre efter secondary school. Det ville have åbnet døren til universitetet, men Julitha mærkede, at hendes drømme lå et andet sted.

Hun havde længe ønsket at gå sundhedsvejen og bruge sin viden til at gøre en forskel i menneskers liv. Da hendes resultater gav adgang til sundhedsstudier, stod valget pludselig klart: Hun ville begynde på et treårigt collegeforløb, der ender med en uddannelse som farmaceut.

For Julitha er det mere end bare en uddannelse. Det er en mulighed for at få et stabilt arbejde, kunne forsørge sig selv og sin familie – og samtidig bidrage til at løfte sundhedssystemet i Tanzania, hvor der er stor mangel på faguddannet personale.

At se Julitha tage dette valg gør os stolte. Hun er et stærkt eksempel på, hvordan uddannelse ikke kun giver viden, men også åbner døre, skaber selvstændighed og giver unge mennesker modet til at følge deres egne drømme.

Vi glæder os til at følge hendes rejse gennem de næste tre år – og til den dag, hvor hun står færdiguddannet som farmaceut og klar til at tage sin plads i samfundet. 🌍✨