Uddannelse. Tryghed. Fremtid.
Vi støtter udsatte børn og unge i Tanzania
Hvem er Mtoto Tanzania?
Mtoto Tanzania er en 100% frivillig forening, der siden 2011 har arbejdet for at give udsatte børn og unge i Tanzania en tryg barndom og adgang til uddannelse.
Vi tror på, at uddannelse er vejen ud af fattigdom. Derfor skaber vi trygge rammer, hvor basale behov dækkes, og børn får mulighed for at gå i skole og drømme om en bedre fremtid.
Foreningen drives udelukkende af frivillige kræfter i Danmark. Det betyder, at alle donationer går direkte til arbejdet for børnene.
Når vi går sammen, kan selv en lille hjælp gøre en stor forskel.
Vores Projekter

Ungdom
Vi støtter unge i deres uddannelse og giver dem mulighed for at skabe en bedre fremtid.
Børnehjem
Et trygt hjem til børn uden forældre, med omsorg, skolegang og kærlighed i hverdagen.
Familiehjem
Små hjem, hvor børn vokser op i trygge rammer.
Kvindehjem
Et fællesskab for unge mødre, hvor de får støtte, uddannelse og vejledning til en ny start.
Nødhjælp
Akut hjælp til udsatte familier, så børn og unge får basale behov dækket.
Kom tæt på
Rejs med på sponsorrejse eller bliv frivillig, og oplev vores projekter helt tæt på, samtidig med at du gør en forskel.
Ønsker du at rejse til Tanzania og besøge vores projekter?
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Vores arbejde og projekter
Hvilke projekter driver Mtoto Tanzania?
Vi driver børnehjem, familiehjem, kvindehjem, ungdomsprojekter og nødhjælp. Alle med fokus på tryghed, omsorg og uddannelse.
Hvordan sikrer I, at hjælpen når frem?
Vores projekter ledes lokalt, og vi besøger dem løbende. Al støtte følges tæt og går direkte til arbejdet med børnene.
Kan jeg besøge projekterne?
Ja, som sponsor eller frivillig kan du komme på besøg og opleve arbejdet helt tæt på – bl.a. gennem vores sponsorrejser.
Hvem står bag Mtoto Tanzania?
Foreningen drives 100 % af frivillige kræfter i Danmark. Det betyder, at alle donationer går ubeskåret til arbejdet for børnene.
Hvordan finder I børnene, som får hjælp?
Vi arbejder tæt sammen med lokale myndigheder, skoler og landsbyledere i Arusha-området. Når et barn mister forældre eller lever under kritisk udsatte forhold, bliver vi kontaktet og vurderer sammen med vores partnere, hvilken støtte barnet har brug for – fx plads på børnehjemmet, i et familiehjem eller hjælp til skolegang.
SPONSORAT, MEDLEMSKAB OG STØTTE
Hvad koster det at være sponsor?
Et sponsorat koster 150 kr. pr. måned og går direkte til barnets skolegang, omsorg og tryghed.
Hvordan følger jeg barnets udvikling?
Du får løbende opdateringer og kan se, hvordan dit sponsorbarn udvikler sig i hverdagen.
Kan jeg få fradrag for min støtte?
Ja, Mtoto Tanzania er godkendt til at give skattefradrag for donationer og sponsorater.
Kan jeg nøjes med at give en engangsdonation?
Ja – alle bidrag, store som små, gør en forskel.
Hvordan bliver jeg medlem?
Du kan nemt melde dig ind via vores hjemmeside og støtte med 100 kr. om året.




